Referat - Slaget på fælleden - s. 7-17

Den 5. maj 1872 var der indkaldt til møde på Nørre Fælled

Tidslinje -

1800 - Dansk-tyske konflikter.

1830 - Kritikken af enevælden gik af, og det hang sammen med den nationale uro i Europa.

1846 - Omkring 1846 blev det tydeligt, at de nationalliberale ønskede en fri forfatning og at kongeriget og Slesvig blev slået sammen.

1848 - I februar udbrød der igen en revolution i Paris, det var dér Kongen blev afsat og frankrig fik en fri forfatning.

1863 - Rigsdagen vedtager en ny forfatning (Novemberforfatningen).

1864 - den dansk-tyske krig (stormen på Dybbøl).

1920 - Folkeafstemning i Nordslesvig.

Slaget på Reden & Københavns Bombardement - Referat

Slaget på Reden var et slags søslag, som blev udkæmpet ud for København - d. 2. april 1801. Angrebet blev anført af en Hyde Parker, som var britisk admiral. Da britterne havde sejret, og krigen var forbi - var Ca. 1.600 - 1.800 mennesker blevet enten såret eller dræbt.



Københavns bombardement var en form for terrorbombning. Bombningen vare 3 dage - fra d. 2. til d. 5. september 1807, og fandt sted under Englandskrigene.

//  $iw  //

Historie - 18-03-2011

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
- Frankrig og Storbritannien, som var de førende og mest magtfulde lande, kæmpede mod hinanden. Om at have stormagten (Napoleonskrigen).

2. Hvilke virkning fik disse forhold for DK?
- Storbritannien får i dets kamp mod Frankrig, nys om den  danske flåde. De tilbyder at indgå en alliance, eller tage flåden med magt. Danmark, som det meste dets tid havde forholdt sig neutral, skulle nu beslutte om de ville overgive deres flåde eller deltage i krigen.

//  Maja og $iw  //

Grundloven...

Grundloven 04-03-11

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8 op til hans død i 1848.

- ytringsfrihed og indflydelse på landets styre.

2. Hvilke krav stillede bønderne til  Christian 8 i 1845.?

- Bl.a. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændene, og at der skulle indføres almindelig værnepligt.

3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?

- Det franske oprør fik liberale og studenter, til at løfte krav om ændringer af forfatningerne. det førte til en slags opstande i mange europæiske hovedstæder. Denne stemning påvirkede kongeriget og hertugdømmernes udvikling.

4. Hvordan faldt enevælden i DK.?

- Enevælden faldt da en gruppe demonstranter gik til christiansborg, for at opløse ministeriet. Og det lykkedes uden kamp.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849?
- Magten blev delt i en slags "tre-deling". Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Rigsdagen kom til at bestå af to kamre, et folketing og et landsting.

//  Maja & $iw  //

Fastebrev -

•   Fæstebrev:

Jeg Godsejer Hansi overgiver her med Simon brugsretten over tre af mine marker. Dermed følger pligterne, vedligeholdelse af gården og lydighed. Der forventes indbetalt 500 kroner, ved indgåelse af fæstet. Derudover betales årligt 200 kroner. Derudover forpligter du dig til forskellige former for arbejde på hovedgården. Alt dette kræver at du gifter dig med den tidligere fæstebondes enke. Du har ikke pligt til selv at komme, du kan i stedet sende en kal. Det bliver dine opgaver at pløje jorden, høste kornet, køre kornet i laden, havearbejde og øvrige reparationer på gåden. Øvrige redskaber og heste, er eget ansvar.

• hvordan stridigheder blev løst i en landsby i 1700 tallet:

Den største del af landbobefolkningen boede i landsbyer, der var omkring 5000 landsbyer i Danmark. De bestod af bøndernes fæstegårdere og husmændenes huse, som ofte var placeret omkring et gadekær. Landsbyerne havde kontakt med hovedgården, kirken og den nærmeste by. Men deres daglige arbejde foregik omkring landsbyen i samarbejde med de øvrige beboer. Landsbyerne havde et meget stærkt fællesskab b.l.a. når de skulle grave grøfter og reparere hegn.

• Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?

I den første halvdel af 1700 tallet havde det danske landbrug store økonomiske problemer. Det ramte ligeså meget godsejerne som det ramte bønderne. Det var svært for bønderne og få overskud til dem selv, når der hele tiden skulle betales landgilde. Især steder hvor jorden ikke var så frugtbar, kunne det være svært for godsejerne at skaffe fæstere til gården. Mange gårde blev derfor hen til ødegårde. Hvilket gik ud over godsejerens indtjening.

•  Beskriv billedet:

 Nogle fæstebonder der er i gang med deres daglige arbejde på godsejerens gård.

// Maja og $iw  //