fredag den 25. marts 2011

Slaget på Reden & Københavns Bombardement - Referat

Slaget på Reden var et slags søslag, som blev udkæmpet ud for København - d. 2. april 1801. Angrebet blev anført af en Hyde Parker, som var britisk admiral. Da britterne havde sejret, og krigen var forbi - var Ca. 1.600 - 1.800 mennesker blevet enten såret eller dræbt.



Københavns bombardement var en form for terrorbombning. Bombningen vare 3 dage - fra d. 2. til d. 5. september 1807, og fandt sted under Englandskrigene.



//  $iw  //

fredag den 18. marts 2011

Historie - 18-03-2011

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
- Frankrig og Storbritannien, som var de førende og mest magtfulde lande, kæmpede mod hinanden. Om at have stormagten (Napoleonskrigen).

2. Hvilke virkning fik disse forhold for DK?
- Storbritannien får i dets kamp mod Frankrig, nys om den  danske flåde. De tilbyder at indgå en alliance, eller tage flåden med magt. Danmark, som det meste dets tid havde forholdt sig neutral, skulle nu beslutte om de ville overgive deres flåde eller deltage i krigen.

//  Maja og $iw  //

fredag den 4. marts 2011

Grundloven...

Grundloven 04-03-11

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8 op til hans død i 1848.
- ytringsfrihed og indflydelse på landets styre.

2. Hvilke krav stillede bønderne til  Christian 8 i 1845.?
- Bl.a. at fæsterne fik ret til at købe deres gårde af herremændene, og at der skulle indføres almindelig værnepligt.

3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
- Det franske oprør fik liberale og studenter, til at løfte krav om ændringer af forfatningerne. det førte til en slags opstande i mange europæiske hovedstæder. Denne stemning påvirkede kongeriget og hertugdømmernes udvikling.


4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
- Enevælden faldt da en gruppe demonstranter gik til christiansborg, for at opløse ministeriet. Og det lykkedes uden kamp.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849?
- Magten blev delt i en slags "tre-deling". Den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.
Rigsdagen kom til at bestå af to kamre, et folketing og et landsting.

//  Maja & $iw  //