- Fæstebrev:
Jeg Godsejer Hansi overgiver her med Simon brugsretten over tre af mine marker. Dermed følger pligterne, vedligeholdelse af gården og lydighed. Der forventes indbetalt 500 kroner, ved indgåelse af fæstet. Derudover betales årligt 200 kroner. Derudover forpligter du dig til forskellige former for arbejde på hovedgården. Alt dette kræver at du gifter dig med den tidligere fæstebondes enke. Du har ikke pligt til selv at komme, du kan i stedet sende en kal. Det bliver dine opgaver at pløje jorden, høste kornet, køre kornet i laden, havearbejde og øvrige reparationer på gåden. Øvrige redskaber og heste, er eget ansvar.
- hvordan stridigheder blev løst i en landsby i 1700 tallet:
Den største del af landbobefolkningen boede i landsbyer, der var omkring 5000 landsbyer i Danmark. De bestod af bøndernes fæstegårdere og husmændenes huse, som ofte var placeret omkring et gadekær. Landsbyerne havde kontakt med hovedgården, kirken og den nærmeste by. Men deres daglige arbejde foregik omkring landsbyen i samarbejde med de øvrige beboer. Landsbyerne havde et meget stærkt fællesskab b.l.a. når de skulle grave grøfter og reparere hegn.
- Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700 tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?
I den første halvdel af 1700 tallet havde det danske landbrug store økonomiske problemer. Det ramte ligeså meget godsejerne som det ramte bønderne. Det var svært for bønderne og få overskud til dem selv, når der hele tiden skulle betales landgilde. Især steder hvor jorden ikke var så frugtbar, kunne det være svært for godsejerne at skaffe fæstere til gården. Mange gårde blev derfor hen til ødegårde. Hvilket gik ud over godsejerens indtjening.
- Beskriv billedet:
Nogle fæstebonder der er i gang med deres daglige arbejde på godsejerens gård.
// Maja og $iw //
